Hundekurv eller hundeseng – hvad er bedst?

Når du står for at skulle vælge et leje til din hund, er det vigtigt at tage komfort og støtte med i betragtning. I gamle dage mente man at det var fuldt tilstrækkeligt med en gammel kurv eller måske blot et slidt tæppe lagt direkte på gulvet.

Men du skal huske at hunde har lige så meget brug for en god nats søvn som du selv har. Og du ville nok ikke tage til takke med en hård og kold flettet kurv som hverken gav varme eller komfort.

Vælg den rette hundeseng ud fra hundens type og størrelse

Der er mange faktorer som spiller ind når det handler om at vælge den helt rigtige hundeseng. Hundens størrelse er en vigtig én af dem – og hundens alder en anden. Dertil kommer hundens generelle sundheds tilstand og måske visse arvelige faktorer.

Race hunde med tendens til problemer med leddene kan have behov for en ortopædisk hundeseng med ekstra støtte og varme. Drægtige tæver skal måske bruge ekstra plads og en hundeseng som er nem at rejse sig fra – det vil sige ikke er alt for blød og eftergivende. Og den lille hund vil føle sig mest tryg i en mindre hundeseng hvis sider omslutter den og giver sikkerhed i søvnen.

En stor, højbenet hund som for eksempel en Grand Danois, en Dobermann eller en Weimaraner vil med stor sandsynlighed foretrække en hundeseng på ben, hvor de ikke skal lægge sig ned i gulvhøjde – eller rejse sig derfra. En hundeseng på ben er langt mere komfortabel for en hund af denne type, hvor en hundeseng eller hundekurv i blødt materiale placeret direkte på gulvet sagtens kan gå an til en mindre hund med kortere ben.

Hvis du ønsker inspiration til indkøb af hundeseng kan du finde et stort og varieret udvalg af lækre hundesenge på designforpets.dk.